Lægehuset Kibæk

Hektisk arbejdsdag blev lettere med nyt telefonsystem

I et lægehus med 4.500 patienter, plus familiernes børn, er der nok at se til for Lægehuset Kibæks 4 tilknyttede læger, to sygeplejesker og en sekretær.

Med et telefonsystem fra IP netcom A/S kan lægehuset nu afvikle den travle morgen-konsultation uden telefonkø. Ligesom den løbende omprogrammering aftelefonsvareren som giver patienterne seneste information om medicin- og tidsbestillinger og åbnings- og lukke tider nu bliver foretaget ved enkle tastetryk.

IP netcom A/S udvikler nye telefonsystemer, som er skræddersyet til brancher med særlige behov. Det kan Lægehuset i Kibæk bekræfte, som i forbindelse med flytning til nye lokaler fik behov for et fleksibelt telefonsystem

”Før vidste patienterne aldrig, hvor længe de skulle sidde i telefonkø til morgenkonsultationen. I dag får de at vide, hvad nummer de er i køen, og de får også mulighed for at taste sig videre til første ledige læge, hvis deres problem ikke behøver blive fremlagt for deres personlige læge. Det benytter mange sig af, og derfor har vi sjældent mere end 1-2 patienter på hold”, fortæller læge Ulla Jacobsen og fortsætter:

”Funktionen med første ledige læge har yderligere den fordel, at de reservelæger vi har i huset - de såkaldte uddannelseslæger - også får lov til at besvare en masse patientopkald. På den måde lærer de meget hurtigt, hvad det vil sige at have telefon konsultation.”

Hun understreger, at telefonsystemet er nemt at have med at gøre, fordi hver læge har sit eget nummer til ”tryk 1 for Ulla Jacobsen, tryk 2 for.........” - funktionen. Er en læge ikke tilstede, kræver det blot et tryk på en knap, så bliver den læges navn ikke nævnt som valgmulighed. Alle andre beskeder ved- rørende afløser ved ferie, etc. er forprogrammeret, og det kodes hver uge, hvilke beskeder der skal afspilles og hvornår. Opstår der pludseligt ændringer, ændres det ved et enkelt tryk på en tast. Hvilket er langt nemmere og hurtigere en det gamle telefonsystem.

Tilfredse patienter
Det er ikke kun Lægehuset i Kibæk som er glade for det nye telefonsystem. Den vigtigste blåstempling kommer fra patienterne, og det har ifølge Ulla Jacobsen ikke skortet på positive tilbagemeldinger: ”Alle er glade for det, og vi har slet ikke fået nogen klager. Telefonsystemet tager også højde for ældre mennesker, som kan have problemer med at taste det rigtige nummer ved automatisk telefonservice. Men i vores system kommer de altid retur til en sekretær i stedet for at blive hængende i systemet eller være nødt til at ringe op igen”, siger Ulla Jacobsen.

Personlig service
Telefonsystemet har flere tillægs-funktioner, blandt andet kan samtaler med patienterne optages på bånd, hvis det skulle blive relevant. ”Vi har fået virkelig god service, og hjælpen er altid lige ved hånden. Er vi i tvivl om noget, så kommer IP netcom A/S’s lokale mand straks forbi. På første dag, hvor systemet skulle tages i brug, var der endda en medarbejder fra IP netcom A/S med os hele dagen for at svare på spørgsmål og lave småjusteringer. Vi har været trygge hele vejen igennem forløbet”, slutter Ulla Jacobsen.

Driftstatus

  • +

    Der meldes pt. ikke om nogen driftsproblemer.

    Med venlig hilsen

    IP netcom A/S - support..

    Læs mere
  • 1

Book et infomøde

Kontakt gerne en af vores sælgere:

 

Brian Breinbjerg  Brian Breinbjerg

Book her

Erik Østergaard  Erik Østergaard

Book her

Lucas Kildegaard Nielsen  Lucas Kildegaard Nielsen

Book her